<h1>LCL Bank</h1>
<blockquote>Som en del af lcl à la carte kan kunden vælge det bankkort efter hans valg. Derefter tilføjede han produkter og tjenester i henhold til hans forventninger. Mere konkret: Jo flere muligheder han tilslutter sig, jo mere drager han fordel af betydelige reduktioner på det samlede antal af sine bidrag.</blockquote>
<h2>LCL – Crédit Lyonnais</h2>
<p><img src=”https://www.moneyvox.fr/i/media/03i/003216i381.jpg” alt=”Fortuneo” width=”200″ height=”60″ /></p>
<p>Netværk i Frankrig: LCL har udviklet næsten 1.925 agenturer, hvoraf halvdelen er indsat i byer med mere end 200.000 indbyggere. 21.700 ansatte rådgiver de 6 millioner LCL -kunder.</p>
<p> <table cellspacing=”0″ cellpadding=”0″ border=”0″> <tbody> <tr><td>Omkostninger til bankadgang</td> <td>: Gratis</td> </tr> <tr><td>Midler til adgang</td> <td>: Agentur i henhold til tidsplanen; telefon ; Internet</td> </tr> <tr><td>Online overførsel</td> <td>: Ja</td> </tr> <tr><td>Sotck Exchange</td> <td>: Køb og sælg</td> </tr> <tr><td>Kontoudtog</td> <td>: Ja</td> </tr> <tr><td>Kontrollere</td> <td>: Ja</td> </tr> <tr><td>Kontrollere</td> <td>: I agenturet, mail</td> </tr> <tr><td>Afslutning af løbende konto</td> <td>: Nej</td> </tr> <tr><td>Bank refusion</td> <td>: Nej</td> </tr> <tr><td>Konventioner</td> <td>: Zen Formula Alternativ</td> </tr> <tr><td>Ungt tilbud</td> <td>: Zen Formula 12/18; Zen Student Formula; Zen Formula Special Partnership</td> </tr> <tr><td>Webstedsadgang via mobiltelefon</td> <td>: Ja</td> </tr> </tbody> </table> </p>
<p>Salgsfremmende tilbud: Intet tilbud.</p>
<p>Historie: Oprettet i 1863 i Lyon, Crédit Lyonnais vendte meget hurtigt til udviklingen af ​​agenturer for at få adgang til kunder så tæt som muligt. Efter en nationalisering i 1945 var banken 90 % privatiseret.I 2003 købte BNP-Paribas andelen af ​​staten og nåede 17 % af Crédit Lyonnais Captial.I 2003 producerede Crédit Agricole et venligt købstilbud og tog kontrol over 99% af Crédit Lyonnais.Crédit Lyonnais beslutter derefter at ændre sin identitet og bliver LCL med et nyt logo.</p>
<h2>LCL -bankomkostninger</h2>
<table ><tr > <td>Betalingsmidler</td> </tr> <tr ><td><strong>Se mere information</strong></td></tr> <tr><td><strong>Kort</strong></td></tr> <tr><td>Premier Visa eller Mastercard Gold med øjeblikkelig debitering</td></tr> <tr><td>Premier Visa eller Mastercard Gold med forsinket debet</td></tr> <tr><td>Klassisk visum eller mastercard med øjeblikkelig debitering</td></tr> <tr><td>Klassisk visum eller mastercard med forsinket strømning</td></tr> <tr><td>Balance</td></tr> <tr><td><strong>Friske andre kort</strong></td></tr> <tr><td>REFABRICATION AF EN VISA Premier eller MasterCard Gold Card</td></tr> <tr><td>Refabrication af et klassisk visum- eller mastercard -kort</td></tr> <tr><td>Genudgivelse af en Visa Premier eller MasterCard Gold Card Code</td></tr> <tr><td>Genudgivelse af koden til et klassisk visum- eller mastercard -kortkode</td></tr> <tr><td><strong>Standard</strong></td></tr> <tr><td>Abonnement på kontoformel med klassisk kort</td></tr> <tr><td>Kontoopholdsgebyrer</td></tr> <tr><td>Internet Account Management</td></tr> <tr><td>Midler til betalingsforsikring</td></tr> <tr><td>Emne for en checkbog med simpel mail</td></tr> <tr><td>1 bankcheck</td></tr> <tr><td><strong>Overførsel og prøveudtagning via agentur</strong></td></tr> <tr><td>1 lejlighedsvis overførsel</td></tr> <tr><td>1 Installation af permanent overførsel</td></tr> <tr><td>1 månedlig udførelse af den permanente overførsel</td></tr> <tr><td>1 Etablering af SEPA Direct Debit (pr. År)</td></tr> <tr><td><strong>Tilbagetrækning fra eurozone</strong></td></tr> <tr ><td>5 tilbagetrækninger pr. Måned i en dab uden for sin bank med et kort <b>International Classic</b></td></tr> <tr ><td>5 tilbagetrækninger pr. Måned i en dab uden for sin bank med et kort <b>Øverst på linjen</b></td></tr> <tr><td><strong>Tilbagetrækning uden for eurozonen</strong></td></tr> <tr><td>5 tilbagetrækninger på € 200 hver (pr. År) med et kort <b>International Classic</b></td></tr> <tr><td>5 tilbagetrækninger på € 200 hver (pr. År) med et kort <b>Øverst på linjen</b></td></tr> <tr><td><strong>Betaling ekskl. Eurozone</strong></td></tr> <tr><td>5 betalinger på € 200 hver (pr. År) med et kort <b>International Classic</b></td></tr> <tr><td>5 betalinger på € 200 hver (pr. År) med et kort <b>Øverst på linjen</b></td></tr> <tr><td><strong>Hændelser</strong></td></tr> <tr><td>1 interventionskommission</td></tr> <tr><td>1 modstand fra en kontrol</td></tr> <tr><td>1 modstand mod en modafgift</td></tr> <tr><td>1 attributionspost</td></tr> <tr><td>1 Meddelelse til tredjepartsindehaver</td></tr> <tr><td><strong>Sotck Exchange</strong></td></tr> <tr><td>1 tilskudsordre pr. År på € 1000 på det franske stipendium via internettet</td></tr> </table> <table > <tr > <td>
<h2>LCL Bank</h2>
<p><img src=”https://www.culturebanque.com/wp-content/uploads/2019/01/banque-en-ligne-lcl.jpg” alt=”LCL Online Banking” width=”200″ height=”50″ /></p>
<p> Det var i august 2005, at LCL -kommunikationen ændrede sig mest. Den afdøde Lyonnais -kredit, banken er nu mere populær og fokuseret igen for detailbank. Denne nye strategi giver LCL et løft, nu sigter banken mod en yngre klientel, mindre elitistisk.</p>
<p>Allerede kunde i en online bank? Oplev online banker på CultureBanque.</p>
<h2>LCL Banking tilbyder kort sagt</h2>
<p>Et tilbud ” <strong>Vigtig</strong> &raquo;Med kontoen, et bankkontrolkort, en kundrådgiver og en smartphone -app. I kun 2 €/måned.</p>
<p>Et tilpasseligt tilbud ” <strong>A la carte</strong> &raquo;Med forskellige typer kort, mange bankprodukter og -tjenester, en dedikeret rådgiver og åbenlyst LCL -smartphone -applikationen.</p>
<p>Adgang til loyalitetsprogrammet <strong>Bystore</strong>. LCL -loyalitetsprogrammet giver dig mulighed for at drage fordel af rabatter ved hjælp af dit kort med partnerhandlere !</p>
<h2>Hvad skal man vælge: LCL Essential eller LCL à la carte ?</h2>
<p>LCL -banken er blandt de vigtigste bankspillere i Frankrig. Med mere end 6 millioner individuelle kunder og mere end 1.700 agenter i hele territoriet appellerer det til mange mennesker i alle aldre og fra alle horisonter. Hvad mere er, hvad angår tilbud, er alle frie til at vælge de produkter, der ligner dem. LCL tilbyder en forudfattet formel eller à la carte -tjenester.</p>
<h3>Essential LCL, et tilbud om grupperede produkter til en mere fordelagtig hastighed</h3>
<p>LCL Essential er et tilgængeligt banktilbud for kun € 2 pr. Måned. Hans nøgleord ? Enkelheden ! Mod € 2 pr. Måned drager kunden fordel af en monotitulær indbetalingskonto, et MasterCard -kort med systematisk balance og adgang til LCL -applikationen.</p>
<p>Med essentiel LCL kan hver person drage fordel af bankens mest basale tjenester til en uovertruffen pris. Åbningen af ​​indbetalingskontoen foretages uden omkostninger. LCL -applikationen på sin side gør det muligt at administrere dine konti på daglig basis og udføre grundlæggende operationer, såsom implementering af tilbagetrækninger eller overførsler.</p>
<p>Hvad mere er, som en del af den vigtige LCL -formel, kan kunden få adgang til CityStore, et sæt partnerhandlere, der tillader at drage fordel af mange rabatter.</p>
<p>For at abonnere på den essentielle LCL -formel er flere muligheder mulige. Abonnementet kan udføres direkte online på LCL Bank -webstedet såvel som på dets mobilapplikation eller i et traditionelt agentur. Bankkortet leveres derefter direkte via mail til hjemmet. Bidrag trækkes månedligt fra den følgende måned.</p>
<h3>Lcl à la carte, skræddersyede produkter og tjenester</h3>
<p>Lcl à la carte arbejder helt anderledes. Det er et gratis tilbud, der giver kunderne mulighed for at vælge deres bankprodukter og -tjenester, efter deres behov. Ikke desto mindre, selvom det er en fuldt tilpasselig formel, giver den den adgang til mange reduktioner.</p>
<p>Som en del af lcl à la carte kan kunden vælge det bankkort efter hans valg. Derefter tilføjede han produkter og tjenester i henhold til hans forventninger. Mere konkret: Jo flere muligheder han tilslutter sig, jo mere drager han fordel af betydelige reduktioner på det samlede antal af sine bidrag.</p>
<p>Som en del af lcl à la carte drager kunden fordel af 2 % reduktion, så snart han har et produkt eller betalt service ud over sit kort. Derefter drager det fordel af yderligere 1 % pr. Produkt eller betalt service derudover, inden for grænsen på 5 % maksimalt.</p>
<p>Formlen à la carte LCL er tilgængelig for alle større kunder. Det kan abonneres online, på mobil eller i et af de mange LCL -agenturer. Valget af holdte produkter og tjenester er permanent skalerbart. Rabatterne justeres derefter automatisk måned pr. Måned afhængigt af de indstillinger, der er abonneret.</p>
<h2>Meddelelse</h2>
<h3>Slogan</h3>
<p>Med “Mit liv. Min by. Min bank.&raquo;LCL placerer banken i centrum for franskmændene og i hjertet af byerne. Dette slogan repræsenterer LCL godt som en byvirksomhed. Find ham også ånden i Cityystore Loyalitetsprogrammet.</p>
<p>Tidligere slogan: “Spørg dine penge mere”, med sit slogan, LCL placerer kunden i forgrunden ved at vise, at han er i centrum af bankens bekymringer, at tilfredsstille ham og yde mere service end konkurrenter.</p>
<h3>Logo</h3>
<p>Logoet repræsenterer denne vilje, typografien er mere moderne, og ellipsen minder om et smil, den af ​​en tilfreds kunde ?</p>
<h3>TV -medier</h3>
<p>LCL er afhængig af geniale reklamekampagner, de sætter personligheder i deres bankmand og spørger mere om deres penge ! I slutningen af ​​hver scene tilbyder bankmanden originale løsninger, og kunden er tilfreds med.</p>
<h2>Human Resources: tilhører Crédit Agricole Group</h2>
<p>Gruppen rekrutterer regelmæssigt medarbejdere til at udvikle sin aktivitet af sit moderselskab, dets regionale fonde og datterselskaber, praktik, arbejde -studie- og beskæftigelsestilbud præsenteres på Crédit Agricole HR -webstedet. Oplev mange tilbud på det dedikerede rum af CultureBanque.</p>
<p><strong>Resumé af udtalelsen</strong></p>
<p>Resumé af udtalelsen</p>
<h3>David Audran </h3>
<p>CultureBanque Blog Manager. Professionel erfaring inden for detailhandel, virksomhedsfinansiering og økonomisk analyse.</p>
<h2>Crédit Lyonnais Foundation (6. juli 1863)</h2>
<p>Crédit Lyonnais, der blev grundlagt i 1863, kan betragtes som arketypen af ​​bankmodernisering ønsket af Napoleon III. Han var en lang del af de store franske banker og i begyndelsen af ​​det 20. århundrede besatte endda førstepladsen i verden. Regional etablering, der er blevet nationalt og derefter internationalt, blev det nationaliseret med tre andre kreditinstitutioner ved loven den 2. december 1945, før han blev privatiseret i 1999. Men betingelserne for hans fødsel er typiske for det andet imperium.</p>
<p><img src=”https://www.napoleon.org/wp-content/thumbnails/uploads/2013/11/creditlyonnais1900-tt-width-637-height-408-crop-1-bgcolor-ffffff-lazyload-0.jpg” alt=”Crédit Lyonnais Foundation (6. juli 1863)” width=”637″ height=”408″ /></p>
<h2>Frankrig fra 1863</h2>
<p>For hundrede og halvtreds år siden, i begyndelsen af ​​sommeren 1863, dominerede tre emner internationale nyheder: Indtræden af ​​franske tropper i Mexico City den 10. juni – efter at have taget Puebla den 17. maj – forsøget på ikke at sætte No Polen ved Russerne i juni efter oprøret i januar og vendepunktet for borgerkrigen markeret den 3. juli af de nordlige sejr i Gettysburg. På den anden side er franskmændene måske ikke meget opmærksomme på det protektorat, som Cambodja anmodede om den 11. august om at undslippe ejerlejligheden, der blev udarbejdet af Siam og Annam eller Napoleon III’s vilje til at omdanne Algeriet til et “arabisk kongerige”; De har måske ikke været mere interesseret i oprettelsen af ​​Røde Kors af Henri Dunant (1828-1910) i Genève den 17. februar.</p>
<p>Mere anekdotisk, men stadig afslørende nye centre af interesse, statuen af ​​sejr, der blev opdaget på den græske ø Samothrace – derefter under osmannisk dominans – transporteres til Frankrig af en udtalelse fra den kejserlige flåde. Stadig inden for det kulturelle felt går kommentarerne godt på eruditionsarbejdet, som en gammel seminarist, Ernest Renan (1823-1892), der blev offentliggjort den 23. juni om Jesu liv, mens Émile Littré (1801- 1881) begynder udgaven af ​​hans Fransk sprogordbog. Hvad angår Édouard Manet (1832-1883), udløste han en smuk skandale med sin frokost på det udsatte græs fra 15. maj på Salon des Rédusés; På sin side overvåger Hector Berlioz (1803-1869) forberedelsen af ​​trojanere, hvis første forestilling finder sted den 4. november på Lyrique Theatre.</p>
<p>En ganske symbolsk for økonomisk, social og politisk udvikling, en delegation af franske arbejdere, der blev tilbage i juli til London – hvor den første metrolinie blev åbnet den 10. januar – under et møde til fordel for Polen: Dets medlemmer vil tilbyde handel i fagforeninger til at organisere den Første internationale arbejdere. Finansielle kredse, de spekulerer på bestemmelserne i finansministeren, Achille Fould (1800-1867) og den nye guvernør i Banque de France, Adolphe Vuitry (1813-1885), står over for manøvrene i Pereire-brødrene, Jacob (1800-1875) og Isaac (1806-1880), der søger at bruge Savoy Bank til at bryde monopolet på spørgsmålet om billetter. En anden bankmand tales om, Moïse Millaud (1813-1871), der lancerede den 1. februar den lille avis, den første daglige avis, en operation, der åbenbart krones med succes. Hvad angår Aristide Boucicault (1810-1877), grundlæggeren af ​​den nye Bon Marché-formel, købte han den 31. januar, hans partner Paul Videau blev således tilbage den eneste mester i stormagasinet.</p>
<p>Netop ændrer det økonomiske miljø sig, og lovgivningen tilpasser sig: loven den 23. maj 1863 om “Limited Liability Companies” stiller for første gang i Frankrig princippet om samfund. Økonomiske miljøer er de virkelige inspirere for at tillade udvidelse i regionen af ​​depositumbankersystemet: lille kapital, ikke længere at frygte ubegrænset ansvar, kan være interesseret i større sager, forbeholdt indtil da til magtfulde huse. Udseendet af Crédit Lyonnais er derfor ikke placeret ved en tilfældighed ved slutningen af ​​1860’erne: Det er ifølge ordet fra en tidligere direktør for finansielle studier i banken, Pierre Bellanger, af “en helt ny type ‘virksomheder, der åbner op deres døre til offentligheden &rdquo; <br /></p>
<h2>Lyon bevæger sig</h2>
<p>Den lokale kontekst er vigtig: I Lyon, siden 1859-1860, har visse sektorer i den regionale økonomi oplevet økonomiske problemer i en størrelse, såsom en ny bankorganisation, bliver en nødvendighed. Grundlæggerne af Crédit Lyonnais vil være bedre at svare på denne anmodning, da de selv beskæftiger sig med handel og industri.</p>
<p>Siden 1857 har varerne gennemgået Lyonnaise-agglomerationen uden at bryde op med PLM Railway-Railways Paris-Lyon-Méditerranée uden at bryde. Men for øjeblikket, før han er forbundet med Savoy, dømmer Gallienes hovedstad sin rolle som et lager, der er truet af Saint-Rambert / Grenoble, bygget før Lyon / Grenoble, og endnu mere af Lyon / Genève, der låner Ain og Ain’s territorium og hvis sideelver Mâcon / Ambérieu sætter Schweiz i direkte kommunikation med Paris – med andre ord med havnene i den engelske kanal eller Nordsøen. Denne nye harme mulighed mod hovedstaden vil forklare testen mellem 1863 og 1882 af et regionalt jernbanenettet understøttet af Crédit Lyonnais. Derudover har Lyon Silk siden 1861 solgt dårligt, i det væsentlige fordi det amerikanske afsætningsmulighed er lukket for den af ​​borgerkrigen. Kreditproblemer påvirker således den silkeagtige, silke- og vævshandler eller den store kommissionsagent, der arbejder på europæisk og global skala.</p>
<p>Derudover er en dyb transformation i gang i Lyon -produktionen: Silke giver langt mere og mere terræn til sektorer, der er knyttet til kemi, støbejern og kobberstøberier, til fremstilling af svovlsyre og andre produkter i forbindelse med lysgasindustrien og mekaniske konstruktioner – Suspensionbroer, lokomotiver og vogne, mugere, dampbåde til flodnavigation, kedler, rør og kabler. I dette perspektiv har kemiske, kul- og gasindustrier lidt at frygte fra frigivelsen af ​​udvekslinger: stedet udgør et af deres valg af valg af valg. Forberedelsen af ​​et regionalt jernbanenetværk henleder også opmærksomheden fra førende økonomiske kredse, baseret på den ældste lokale tradition i Frankrig. To familier af iværksættere og producenter spiller en førende rolle: Lucien-brødrene (1833-1900) og Félix (1836-1902) Mangin- af Piedmontese Origin- og Alexandre (1829-1902), Jules (1835-1909) og Paul (1835 -1895) Frossard de Saugy-des Vaudois. I 1863 var Saugy, ejere af Buire Railway Equipment Construction Plant, i Lyon, stadig adskilt fra Mangini, jernbanevirksomheder, men de blev forenet i 1866 under protektion og med Lyonnais -kredithjælp. <br /></p>
<h2>Tilgængelig kapital</h2>
<p>Da han havde gendannet monarkiet, sagde Napoleon III: “Imperiet er fred. “I august 1860 opfordrede han Lyonnais mere specifikt til at engagere” med tillid til fredsarbejde “. Alle er enige om at anmode om økonomiske garantier – sænkning af prisen på indenlandsk transport efter konkurrence – og politisk forsikring – en diplomatisk og ikke -warlignende aktivitet – så en skør udstyret som onkelen ikke starter igen som onkelen. Mere specifikt understreger forretningscirkler de betingelser, der er nødvendige for korrekt funktion af en gradvis frigivelse af internationale udvekslinger. Derfor erklærer deres opmærksomhed i 1862-1863 på spørgsmålet om SARL: Disse udgør, at Chamber of Commerce of Lyon, “Skolen, hvor forretningspraksis læres”.</p>
<p>Fri handel fra 1860 -traktaten med Det Forenede Kongerige ser ud til at tilbyde deres silke- og silkehandlere deres største chance, selvom de er utålmodige for langsomheden i dens anvendelse. Derudover, jo mere forretningscirklen strækker sig, jo mere kort er du nødt til at finde store kontante faciliteter – især da det allerede har oplevet problemer med dette emne. Lyon har dog betydelig kapital. Traditionelt to gange i året, i juni, når man køber børstehår og i en lavere grad i oktober for kampagnen Wine, Waters and Garances, forlader kontanterne byen ved store masser. Stedet udgør en slags reservoir, hvor al frokost kommer til at tegne sin art. Derudover, siden 1860, med oprettelsen af ​​Kongeriget Italien, er en ny strøm bekræftet, som af midler, der er beregnet til at sørge for behovene i den nye politiske enhed ud over Alps-især da Piedmont længe er blevet tilvejebragt i Lyon i friske penge. Kort sagt, som inspektøren for Banque de France siger, hvem der vil undre sig over oprindelsen af ​​Crédit Lyonnais, “ser hvert år dybden af ​​handel og industri i denne by med ukendt økonomisk betydning, dannet af ‘efterretning og især af besparelser”.</p>
<p>Men lokale bankfolk har ikke midlerne til at støtte den silkeagtige selv mere og mere afgjort i Fjernøsten, herunder med hensyn til forsikring; De er faktisk kun de formidlere, i bedste fald repræsentanter for de store finansfolk i Paris – når det ikke er fra London. Overabundansen af ​​hovedstadens hovedstad, som lokale bankfolk ikke alle kan bruge, forklarer imidlertid vigtigheden af ​​det finansielle marked og prestige for Lyon Stock Exchange. Dette finansielle marked bor ikke i et vakuum, selvom det afhænger af Paris Stock Exchange for nationale og internationale værdier. Under alle. <br /></p>
<h2>En diskret fødsel</h2>
<p>Ved første øjekast, i Lyon, forbliver det dominerende element jernbanekonstruktion. Dette er grunden til, at rapportering om markedssessionen den 6. juli, spaltist for fremskridt bemærker, at “dagens mest fremtrædende begivenhed er stigningen i Lyon”, det vil sige PLM -handling. Han ignorerer således, hvilken historie der vil huske: Fonden, et par skridt, fra Crédit Lyonnais. Men det er sandt, at denne fødsel finder sted i Lyonnaise, det vil sige efter skøn. Faktisk fra torsdag 2 til mandag den 6. juli samledes omkring to hundrede lejere og forretningsfolk foran mig Mathieu Thomasset (1828-1905) til den konstitutive forsamling af den nye bank. I mangel af et sted i Crédit Lyonnais-installeret i en lejeplads, tidligere brugt af silkemæglere til at deponere deres prøver, i stueetagen i Palais du-handel-blev forsamlingen ikke afholdt i studiet af notaren, men På kontorfirmaets kontorer, på samme adresse, dvs. 13 af Imperial Street (nuværende rue de la république), i det, der allerede udgør den anden arrondissement.</p>
<p>De første aktionærer blev indkaldt uden forskel på antallet af deres titler til forsamlingen den 6. juli “på to præcise timer”. Deres andre kolleger fra bestyrelsen – de vil være 19 i alt – følger dem kun. Hvad angår de 334 andre aktionærer, pyntet af den offentlige frelse af titlen “grundlæggere”, vil de aldrig have nogen ret til indgriben i selskabets march og kun drive en god placering. Pressen bruges: I deres antal 12. eller 13. juli offentliggjorde lokale aviser en pressemeddelelse fra Paul-Émile Vautier (1819-1889), rådssekretær, der opfordrede aktionærerne til at betale 75 franc pr. allerede givet under forsamlingen. Derefter gik en anden tekst, denne gang underskrevet af administrerende direktør Charles Sautter (1830-1892), til udgaven af ​​søndag 26. juli, hvor han annoncerede åbningen af ​​tællerne til den næste dag. Det er klart specificeret, at Crédit Lyonnais kan “udføre alle operationer i et bankhus i Frankrig og i udlandet”, og at det “leverer til hver indskyder, med en kontobog, en bog med kontrol, ved hjælp af hvilken kunden har midlerne deponeret &raquo;.</p>
<p>Den nye virksomhed, derfor åbnede for offentligheden den 27. juli, er stærk for at bringe det en indskudsboks og en forhåndsservice på titler. Det er en bank for alle: enhver, “uanset deres tilstand eller tilstand”, kan åbnes der en konto, på den eneste tilstand for at foretage en første betaling på mindst 50 franc – eller ti til tyve dage med løn for en medarbejder. Denne konto fungerer gratis – bortset fra selvfølgelig, Bill of Stamps on Commercial Effects – og vil være produktiv af interesse. Vedtægterne giver også andre typer interventioner: kommerciel papirrabat, fremskridt på løbende konti eller på garantier, ændringer og overførsler, køb og salg af værdipapirer i eget navn eller på vegne af kunder Banque de France og private bankhuse: Den første har ingen interesse i indskud og sekunder, hvis prestige er baseret på relationer snarere end ressourcer, påvirker kun et begrænset publikum. <br /></p>
<h2>”Børn af Israel”, “hedninger” og “filister”</h2>
<p>Originaliteten af ​​Crédit Lyonnais er i det væsentlige i sin juridiske form, der har givet den fra enhver forudgående godkendelse af regeringen – det er nødvendigt bare en præfekturel tilladelse til generalforsamlingerne i aktionærerne. Det er derfor godt inden for den ekstremt innovative ramme, som Napoleon III ønskede. Dens kapital på 20 millioner – den maksimale autoriserede for en SARL, der gør det beskedent sammenlignet med den høje bank – er repræsenteret med 40.000 aktier på 500 F. Under den konstituerende forsamling fremstår den grundlæggende præsident, Henri Germain (1824-1905), som den største transportør, med sine 2.150 handlinger. De atten andre andre medlemmer af Rådet har sammen 7.075 aktier og 333 personer, der er til stede eller repræsenteret i forsamlingen, deler de resterende 30.775 handlinger. Hvad angår hans første bestyrelse, inkluderer han tolv forretningsfolk fra Lyon, tre Genevans og to parisiere.</p>
<p>Dens oprindelige organisation nævnes i et brev af 12. marts 1864, hvorved direktøren sender elementerne i overskuddet og tabene til Charles Sautter til øvelse 1863 til Charles. Disse tal er beregnet til brugen af ​​”Israels børn, rene valgte embedsmænd” – med andre ord, af præsidenten og kun medlemmer af bestyrelsen – fordi “slags døren” – de andre administratorer – ikke har Rigtigt kun til globale data, hvor indtægter og udgifter vil være indsamlet af grupper; Hvad angår “filisterne”-det vil sige, at de enkle aktionærer-et “tredje stykke” vil blive lavet til dem, når de to første blev vist. Denne forskelsbehandling, udtrykt med meget protestantiske og aktuelle bibelske billeder på det tidspunkt, vil gøre protokollen fra bestyrelsen og frem for alt rapporterer til aktionærernes forsamlinger vil kun give et forenklet image af virkeligheden.</p>
<p>Tiltrukket af pressemeddelelser og de entusiastiske kommentarer fra visse journalister flokker den offentlige til Palais du Commerce for at deponere sine besparelser eller for at anmode om lån. De 140 visionære indskydere i den første måned går til 1.280 fra 31. december. I sin udgave af 12. september 1863 bemærkede Financial Week: “Crédit Lyonnais vil være kassereren for byen Lyon, og vi ser, at han fra hans begyndelse gør denne nyttige ambition”. Forretningsmanden François-Barthélemy Arlès, Dit Arlès-Dufour (1797-1872), fortrolig for økonomen Michel Chevalier (1806-1879), i et brev af 13. oktober 1863, at “Crédit Lyonnais går meget godt, men i en sti går Modsat den fra Banque de France &rdquo;. På deres side kan læserne af den offentlige frelse den 14. november 1863 undre indflydelse, dets handelsforhold med de vigtigste steder i Frankrig og i udlandet, dets kontorer, dets medarbejdere, dets bøger, alt endelig ! Vi kan ikke kræve bedre, og vi tror, ​​at den nye virksomhed alene har realiseret denne demokratisering af kredit for alle, at de gigantiske parisiske kreationer forgæves har lovet Frankrig. &raquo;&raquo; <br /></p>
<h2>10.000 kunder om halvandet år</h2>
<p>I slutningen af ​​1864, efter sytten måneders drift, havde den nye bank allerede 10.000 kunder. Hun var nødt til at udvide sine lejeområder inde i Commerce Palace-hvor vinduerne i stueetagen på børsen var muret op, under den vestlige portico, for at give Crédit Lyonnais mulighed for at besætte den tilstødende korridor. Foruden den 20 millioner kapital, som dens aktionærer leverer, har den nu omkring tredive millioner indskud og andre låntagningsressourcer, så den passive i balancen den 31. december 1864 er omkring 50 millioner, mens der er ca. 45 millioner i Bankkonkurrencer-discount og fremskridt-og 5 millioner i titelporteføljens annuiteter, aktier og obligationer, der er abonneret eller købt af Crédit Lyonnais for sin egen konto. Af de 5 millioner af titelporteføljen vedrører cirka halvdelen to sager, der for nylig er udsat for initiativet af Crédit Lyonnais i håb om hurtige kapitalgevinster: den første, Fuchsine, til industriel fremstilling af farver i Lyon, den anden til konstruktionen og Drift af en gasfabrik i Zaragosse. Det fungerer også ofte som en formidler, for eksempel til placering af lån fra byen Lyon eller Creusot – Eugène Schneider, der administrerer Creusot, glemmer ikke, at han deltog i sit fundament.</p>
<p>Overskuddet er sådan, at hver af de 40.000 aktier i Crédit Lyonnais, efter yderligere begavelser til forbehold. Disse aktier, der udsendes til 500 franc, videresælger på aktiemarkedet over peeren, og køberne mangler ikke, da antallet af aktionærer er mere end fordoblet ved udgangen af ​​1864. Udvidelsen fortsætter året efter, stimuleret af loven den 14. juni 1865, der midlertidigt afskaffer frimærket lige ved bankkontrol: Selvom hovedstaden forbliver fastlagt til 20 millioner, vil den samlede balance være i slutningen af ​​året større end 80 millioner og resultaterne af regnskabsåret vil distribuere et udbytte på 35 franc pr. Aktie. “Hvis vi leder efter årsagerne til denne vigtige udvikling,” sagde Henri Germain til aktionærerne ved forsamlingen den 30. april 1866, hvis vi spekulerer på, hvorfor de fleste af dem, der i Lyon tidligere holdt deres uproduktive penge, blev bragt til den Hæld i vores kasser, vi vil svare på, at let at deponere de mest minimale summer, som den vigtigste, at trække den samme interesse fra hinanden og opfatte en indkomst fra de penge, hvorfra vi holder fri disposition, skabte disse nye vaner. “Når det er sagt, hvis vi tror på brevet fra Lyon den den 18. oktober, tæller grundlæggerne af den nye bank” i deres bryst næsten alle schweiziske bankhuse, et vist antal af de vigtigste huse i Paris og i næsten alle At vores by også har bemærket som en formue og ærebarhed, enten i banken eller i handel eller ude af drift “. Næsten lyric. &raquo;&raquo; <br /></p>
<h2>Fra regionen, Schweiz og Paris</h2>
<p>Analysen af ​​listen over 353 primitive aktionærer er faktisk lærerig, fordi den giver mulighed for at kysse med et øjeblik forholdet mellem den nye organisation, dens indflydelse og de miljøer, som dens promotorer vil stole på. Taler den solide Lyon-kerne omkring Henri Germain med silkeagtige-banchmen, silkehandlere, repræsentanter for børsen og banken, Réliers og brancheverdenen, især midt i smedet.</p>
<p>Lige karakteristisk er den stærke schweiziske deltagelse, et tegn på de gamle kommercielle forbindelser mellem Genève og Lyon. Der er mere end 70 schweiziske aktionærer, alle bankfolk og udvekslingsagenter – undtagen en købmand -, hovedsageligt i Genève, men også repræsentanter for de økonomiske kredse i Basel, Winterthur, Schaffhouse, Lausanne, Berne og Zürich. Piedmontese og Milanese købmænd afslutter en deltagelse, der ikke desto mindre er relativt tæt på udlandet. Således afgrænses hovedlinjerne i Lyon -udvekslinger og dem i en økonomisk region, der går fra metallurgien i Massif Central til schweiziske og italienske producenter, med Marseille som en naturlig udgangsdør – og som præfigurerer det, der vil blive kaldt i det 21. århundrede alpine diamant.</p>
<p>Der er stadig den sidste gruppe, hvor Arlès-Dufour og Henri Germain var i stand til at få støtte, med andre ord parisisk finans og frem for alt den høje bank. Dette er Bischoffsheim, Mirabaud, Vernes, Blount, Erlanger, Frémy, Sautter, Marcuard, Jacob Stern, hver har 200 til 500 handlinger. På deres side, for at afslutte den komplekse karakter af det, der forbliver officielt et Lyon-selskab, opdager vi de store udøvere af kapitalistisk hellig simimonisme: Prosper Enfantin (1796-1864)-af hvilken Arlès-Dufour vil være den universelle legat-, med 100 handlinger , og Paulin-Talabot (1799-1865), med 500 handlinger, i det selskab, som det ikke er overraskende at finde senator og medlem af Michel Chevalier Institute-Past of Saint-Simonism i fri handel ved aktivt at deltage i udviklingen af traktaten fra 1860 med London. <br /></p>
<h2>Udvidelse af udvidelse</h2>
<p>Det mest bemærkelsesværdige aspekt, der fremgår af denne gruppe, er den interpenetration, der allerede er udført mellem banker, gamle handel og nye industrier, der blev manifesteret ved sammensætningen af ​​rådet og af de forskellige aktiviteter i nogle af administratorerne. De er iværksættere i den fulde forstand af udtrykket, efter at have formået at gå ud over de mere begrænsede perspektiver fra købmanden. På den anden side holdt de Lyonnais-dyderne af forsigtighed, positiv og praktisk ånd, denne “sunde fornuft lidt flad” senere beskrevet af den industrialist og politiker Édouard Aynard (1837-1913). Som forfatteren Jean Dufourt (1887-1953) senere vil vise sig i sine to referenceværker, Calixte (1926) og ulykkerne fra Calixte (1937), læste de en bestemt opgave af pessimisme i erhvervslivet, økonomien i små detaljer og udtalt Bourgeois Aristocratisme. Men de nye funktioner i den moderne iværksætter er fremherskende og vil omdanne dem til rigtige forretningsfolk: deres bank, så åbenlyst lokal og regional, når han rejste, vil således være i stand til at løsrive sig fra miljøet, der så ham født.</p>
<p>Faktisk vil udvidelsen af ​​Crédit Lyonnais hurtigt måle sig selv gennem åbningerne af sæder: 1863: Lyon; 1865: Paris – Det originale kontor for Rue Drouot erstattes af grenen af ​​Rue de Choiseul – og Marseille; 1870: London; 1873: Grenoble, Mâcon og Saint-Etienne; 1874: Belleville, Bourg-en-Bresse, Chalon-sur-Saône, Rive-de-Gier, Saint-Chamond og Villefranche-sur-Saône; 1875: Annonay, Roanne, Vienne og Voiron, men også Alexandria, Konstantinopel, Kairo og Madrid; 1876: Aix-en-Provence, Aix-les-Bains, Chambéry og Thizy, ligesom Genève; 1877: Beaune og Beaujeu og videre, havne-sagt; 1878: Béziers, Montpellier, Nice og Nîmes og til sidst Alger, Oran, Saint-Petersburg og Vienne- afskaffede samme år.</p>
<p>Det er åbenlyst vigtigt at bemærke, at et århundrede senere, i 1962, hvis oprettelsen af ​​Ile-de-France indtog et stort sted, vil sæderskortet altid afsløre ekstremt stærk densitet i Rhône-Alpes-regionen og især i Rhône , Loire og isère. I dag kan banken prale af sine 2.077 kommercielle virksomheder og bankautomater, og den har til hensigt at åbne nye agenturer og endda skabe job. Tilnærmelse med Crédit Agricole, kombineret med voksende automatisering og computerisering, ser imidlertid ud til at være kombineret med finanskrisen for at forlade usikre fremtidsudsigter: Vi lever ikke længere i Napoleon III’s tid med en kontinuerlig progression. <br /></p>
<h2>Bibliografi og kilder</h2>
<p><b>Parisiske arkiver af Crédit Lyonnais</b> 013 AH 002 (dokumenter indsamlet til hundredeårsarbejdet, herunder tal for udviklingen fra 1863 til 1913), 029 AH023 (forskellige dokumenter 1863-1897), 031 AH417 (Bilans, fortjeneste og tab og situation tegner sig i slutningen fra 1863 og 1868 ), 031 AH 442 (månedlige balance den 1. oktober og 1. november 1863), 037 AH010 (cirkulær brev fra Charles Sautter, der annoncerede åbningen af ​​kontoret den 27. juli 1863), 096 AH001 (konstitutiv generalforsamling af 6. juli 1863 Med vedtægter, dokumenter 1863-1884), 105 AH005 (Foundation Act af 6. juli 1863) og 105 AH011 (alfabetisk bibliotek for medarbejdere i hovedkvarteret i Lyon mellem 1863 og 1903). <br /><b>Bernadette Angraud og Catherine Pellissier,</b> <em>Lyonnaise-dynastierne af Morin-Pons til Mérieux fra det 19. århundrede til i dag</em>, Paris, Perrin, 2003. <br /><b>Jean Bouvier,</b> <em>Crédit Lyonnais fra 1863 til 1882. År med uddannelse af en indskudsbank</em>, Paris, s.E.V.S.E.IKKE. Praktisk skole med høje studier, sjette sektion, 1961, 2 flyvninger. ; Fødsel af en bank: Crédit Lyonnais, Paris, Flammarion, 1968. <b>Pierre Cayez og Serge Chassagne,</b> <em>Cheferne i det andet imperium. Lyon og Lyonnais</em>, Paris / Le Mans, Picard / Editions Cénomane, 2007. <br /><b>Bernard Desjardins, Michel Lescure, Roger Nougaret, Alain Plessis og André Straus,</b> <em>Crédit Lyonnais, 1863-1986: Historiske studier</em>, Genève, Droz, 2002. <br /><b>André Germain,</b> <em>Henri Germain. Grundlæggeren af ​​Crédit Lyonnais</em>, Paris, Éditions Émile- Paul Frères, 1930. <br /><b>Maurice Mogenet og Pierre Bellanger,</b> <em>Et århundrede med fransk økonomi: 1863-1963</em>, Paris, Draeger Frères [for Crédit Lyonnais], 1963. <br /><b>Christian de Montella,</b> <em>19, BD for italienere. Lyon kredit, kultur og fundament</em>, Paris, Crédit Lyonnais / Jean-Claude Lattès, 1987. Meddelelse om Crédit Lyonnais, Paris, Crédit Lyonnais, 1914. <br /><b>Jean Rivoire,</b> <em>Crédit Lyonnais. En banks historie</em>, Paris, Le Cherche-Midi, 1989. <br /><b>Et århundrede med fransk økonomi. 1863-1963</b>, Paris, Crédit Lyonnais, 1963.</p>
<p>Revue titel: Revue du Souvenir Napoleonien Revue: 496 Sidenummer: 8 P. Publikationsmåned: November Publikationsår: 2013</p>