Sådan ved du, om kvaliteten af et billede er god til udskrivning: Kriterier, fotoaftryk af overlegen kvalitet | Saal Digital
<h1>Fotategning i professionel laboratoriekvalitet</h1>
<blockquote><em>Vi anbefaler disse andre sider:</em> </blockquote>
<h2>Fotodegning: Kriterierne for en vellykket fotoudskrivning</h2>
<p>Mellem den virkelighed, der opfattes af øjnene og det, der er frosset på papir, er der en hel verden, og især et vist antal <strong>Forestillinger og indstillinger</strong> At tage højde for at begrænse dette hul. Dette er netop målet med denne komplette guide til at lykkes med dine fotoprint: Inititér dig til kunsten at fotografere, samt til fotografiets trækning af dine smukkeste skud.</p>
<p>For at gøre dette har vi til hensigt at give dig de enkleste svar på dine spørgsmål, fordi overkommelig information er vanskelig at finde, da de tekniske udtryk er legion i fotografering.</p>
<p>Naturligvis skal visse tekniske koncepter imperativt forstås, da de påvirker kvaliteten af fotos, både digitale og trykt, såsom opløsningen af et billede, valget af passende format, fotoredigering osv. Så lad os tage status af <strong>Grundlæggende kriterier</strong> at kende og deres mening inden for fotograferingskunsten.</p>
<p> <img src=”https://www.myposter.fr/magazin/wp-content/uploads/2022/02/criteres-impression-photo-reussie.jpg” /></p>
<h2>Hvad er de væsentlige kriterier: opløsning, format, dimension, størrelse osv.</h2>
<p>For at finde ud af, hvilken opløsning der skal vælges i henhold til fotografiet, er det vigtigt at forstå de pågældende koncepter. Faktisk er opløsningen af et billede direkte knyttet til udskrivningsformatet, korreleret med størrelsen og størrelsen på billedet.</p>
<h3>Opløsning af et foto</h3>
<p>Opløsningen af et billede eller et foto er en af de afgørende faktorer for at få en <strong>Udskrivning af god kvalitet</strong>. Dette varierer afhængigt af dimensionerne på et foto og den ønskede udskrivningsstørrelse. Flere koncepter skal forstås, når man taler om en fotoopløsning.</p>
<ol>
<li>Antallet af pixels (antal punkter på et foto) bestemmer skarpheden af et billede. Pixels måles vandret og lodret, for eksempel: 1204 x 1794 pixels. Jo mere et billede har pixels, jo mere god kvalitet er det, fordi de er tættere tættere på. Derudover, jo mere et foto har pixels, jo større er det. Det kan således reduceres uden tab af kvalitet, mens det modsatte ikke er gyldigt, med risikoen for at få en <strong>Pixeleret billede</strong> (synlige pixels). Ikke desto mindre skal antallet af pixels korreleres med størrelsen på billedet.</li>
<li>MPX eller Mégapixel er en måleenhed, der angiver det samlede antal pixels på et foto. Det bestemmes af kraften i sensorerne på vores kameraer eller smartphone.</li>
<li>DPI (antal pixels pr. Tomme eller prikker pr. Tomme, point pr. Tomme) er opløsningsenheden. Det svarer til antallet af pixels i et billede, som vi tilføjer konceptet med dimension ved en referencestørrelse målt i incu (en tommelfinger = 2,54 cm). Det er her <strong>Fototæthed</strong>. Det menneskelige øje kan kun opfatte “300 dpi”, det er ikke nødvendigt at gå over, under straf for at afveje billedet unødigt.</li>
</ol>
<h3>Dimensionen og størrelsen på billedet</h3>
<p>Mellem dimension og størrelse kan du sige, at det er næsten den samme ting. Faktisk er nuancen subtil. Det er dog vigtigt.</p>
<p>Dimensionen svarer til højden og bredden på et foto, der er forbundet med antallet af pixels, der vises på en skærm. For at sige det enkelt er dette dimensionen (underforstået “størrelse”) på billedet på skærmen. Størrelsen i den strenge forstand her svarer til de foranstaltninger, der er forbundet med det foto, der er trykt på papir (eller anden fysisk støtte). Størrelsen udtrykkes i centimeter (eller tommer). Vi taler for eksempel om et foto på 10 x 15 cm. Billedets størrelse svarer derfor til en <strong>Udskrivningsformat</strong>.</p>
<p>Som vi sagde, er opløsningen af et billede (udtrykt i PPP eller DPI) ikke signifikant i sig selv. Valg af den rigtige opløsning til en fotodrækning udføres med hensyn til dimensionen og størrelsen på billedet.</p>
<h2>Hvilken opløsning (DPI) til hvilken størrelse af billedet: en simpel beregning</h2>
<p>Før du selv prøver at vide, hvilket format du skal vælge til din fotoudskrivning, så du skal være interesseret i opløsningen af billedet. I virkeligheden er det den, der definerer formatet (størrelse) at vælge, i det mindste hvis du vil få et kvalitetsbillede. I denne forbindelse er det også nødvendigt at definere <strong>Kvalitetsniveau</strong> Ønsket: Standard eller high definition kvalitet (HD).</p>
<p>Svaret virker åbenlyst, alle foretrækker at udskrive deres fotos i HD. Ikke desto mindre er prisen på tryk med et sådant kvalitetsniveau højere, fordi blækkoncentrationen er stærkere og papiret meget bedre. Derudover afhænger kvalitetsniveauet også af <strong>Udskrivningsformat</strong> ønske.</p>
<p>For eksempel indfører et foto beregnet til et stort formatudskrivning eller meget stort format (f.eks. En reklameplakat) ikke HD -kvalitet eller endda en meget høj opløsning. Dette kan virke modintuitivt, da logikken ønsker, at mere et billede skal være stort, jo mere skal dens kvalitet og dens detaljeringsniveau være vigtigt. Bortset fra at et sådant foto i virkeligheden kræver en vis afstand fra tilbagegang for at blive set i sin helhed. Således er “fejlene” usynlige.</p>
<p>Opløsning, format og kvalitet er derfor tæt forbundet. Valget for hvert af dets kriterier skal træffes i overensstemmelse med en <strong>samlet sammenhæng</strong>. Ikke desto mindre giver en simpel beregning dig mulighed for at inkludere alle dens dimensioner for at vælge trykformatet tilpasset opløsningen af et foto. Formlen er som følger:</p>
<ul>
<li>For standardkvalitetsudskrivning (150 DPI) er reglen at opdele antallet af pixels med 30, både på højden og på bredden af billedet. Således er formatet tilpasset et foto af 1200 x 1800 pixels derfor 40 (1200/30) med 60 cm (1800/30);</li>
<li>For high definition -udskrivning (300 dpi) skal antallet af pixels divideres med 60. Det ideelle format til et foto af den samme opløsning er således 20 x 30 cm.</li>
</ul>
<p>Jo mere en skydning er beregnet til at blive overvåget nøje (for eksempel fotoalbum), jo mere opløsning er høj. Det anbefales at beholde en <strong>værdi af 300 dpi</strong>. På den anden side giver et større format som en plakat meget gode resultater med en opløsning på 150 til 200 dpi.</p>
<h2>Sådan forbereder du dine fotos til udskrivning: De forskellige trin</h2>
<p>Nu hvor vi har diskuteret de vigtigste tekniske punkter og forstået de forskellige koncepter, som de henviser til, lad os se, hvordan man laver disse indstillinger i praksis. To typer indstillinger skal skelnes: dem, der vedrører udstyret (skærm og printer til udskrivning hjemmefra) og dem, der vedrører de tekniske oplysninger på fotos.</p>
<h3>Kamerasjustering: 300 DPI -format, eksponeringshastighed osv.</h3>
<p>Her er nogle forklaringer med hensyn til kameraindstillinger (eller smartphone) for at få et naturligt kvalitativt billede og <strong>Begræns retouchering</strong> ::</p>
<ul>
<li>Valg af det højeste antal pixels for at få et større billede, som vil tilpasse sig alle udskrivningsprojekter, herunder udskrivning af stort format;</li>
<li>Juster billedopløsningen til 300 dpi, uanset hvilket emne;</li>
<li>Brug store vinkler brændvidde eller ultra store vinkler (UGA) til <strong>Landskabsfotos</strong>, med en lille åbning af membranen (f/8 eller f/16). En stor åbning er nok til fotos af genstande eller personer (portrætter);</li>
<li>Juster hastigheden (eksponeringstid) til korrelation med den valgte brændvidde (jo større brændvidde, jo højere er hastigheden, x2 afhængigt af sensorens størrelse) og afhængigt af om objektet er i bevægelse eller ej;</li>
<li>Tilpas ISO i henhold til belysning eller lysstyrke, fordi jo mindre lys der er, jo flere er ISO høj.</li>
</ul>
<h3>Computerskærmkalibrering og printer</h3>
<p>Når du vil omarbejde fotos for at udskrive dem, er det bydende nødvendigt, at arbejdsskærmen er korrekt kalibreret (eller kalibreret). Dårlig kalibrering vil føre til en forskel i farver, når billedet er trykt. For eksempel kunne en blå på skærmen komme ud temmelig blågrøn på papir.</p>
<p>Kalibreringen af en skærm med et blødt øje er meget kompliceret, det bedste er at bruge en <strong>Colorimetric sonde</strong>. De indstillinger, der skal foretages, er i de avancerede displayindstillinger (opløsning og farver kalibrering). De vedrører et sæt data såsom lysstyrke, gamma, farvetemperatur på det hvide punkt, omgivende lys osv.</p>
<p>Når du selv vil udskrive dine fotos, er det også nødvendigt at konfigurere din printer godt, men frem for alt for at vælge din printer til at udskrive dine fotos derhjemme. Generelt får en termisk printer bedre resultater til udskrivning af et foto end en laser eller inkjetprinter.</p>
<p>Med hensyn til indstillinger skal vi derfor være interesseret i <strong>Udskrivningsopløsning</strong> (Optisk eller interpoleret opløsning). Det svarer til udskriftskvaliteten og reagerer på de samme principper som opløsningen af et billede. Det udtrykkes også i DPI (prikker pr. Tomme) eller PPP (punkt pr. Tomme). Det er klart, jo højere dette nummer er, jo bedre er det ideelle at holde en minimum justering til 300 dpi for et foto (farve eller sort og hvidt).</p>
<h3>Tilpas formatet og opløsningen af fotos til lodtrækningen</h3>
<p>Endelig skal du korrigere fotoopløsningsværdierne før deres udskrivning, fordi en optagelse udført i 300 dpi transformeres automatisk i formatet, der understøttes af skærmen, nemlig 72 DPI. Det er derfor nødvendigt at konfigurere sin software eller onlineudgiveren i 300 dpi.</p>
<p>Derudover <strong>Colorimetric profil</strong> Af et digitalt billede er RGB (rød, grøn, blå). Hvis RGB er en tilstand, der er beregnet til at vise et billede på en skærm, er dette ikke den bedste tilstand til udskrivning.</p>
<p>Det er derefter nødvendigt at spørge om den kolorimetriske profil, der bruges af printeren og på det anbefalede format for at sikre, at du går på det samme arbejdsgrundlag. Det er oftest <strong>CMJN -tilstand</strong> (Cyan, magenta, gul, sort), fordi denne profil tilpasser sig alle understøttelser og typer af tryk (foto, display, flyer osv.)). Nogle fagfolk foretrækker dog ICC -profilen.</p>
<h2>Sådan rører du op dine fotos før tryk: Det grundlæggende</h2>
<p>At læse ovenstående viser, at et foto, der møder alle tekniske kriterier, er et vigtigt med hensyn til trykkvalitet. Dette er dog ikke nok til at opnå et kvalitetsvisuelt resultat.</p>
<p>Det er så, at retoucheringen af foto kommer ind. Denne fase er vigtig for <strong>Pynt et foto</strong> og få frem alle farver af farver og detaljerede detaljer. Selv professionelle fotografer berører deres fotografier for at korrigere små eksponeringer eller manglende lysstyrkefejl.</p>
<p>Derudover er retouchering uundgåelig, når du vil udskrive dine fotos på en support. Mens en skærm udsender lys, afspejler den valgte support det. Et trykt foto uden retouchering vil nødvendigvis være mørkere end dets digitale version. Nogle gange kan man gøre ting godt, resultatet kan være helt originalt, endnu bedre end den grundlæggende version, selvom det langt fra altid er tilfældet. Foto retouchering har derfor til formål at <strong>lette fotos</strong>.</p>
<p>Derfor skal du allerede have tænkt på supporten til at vælge til din fotoudskrivning, før du retouchering af dine fotos, for afhængigt af sidstnævnte specificiteter vil farveindstillingen ikke være identisk. Hver komponent af materialet skal tages i betragtning (Grammage, Matt -effekt, skinnende eller satin, densitet osv.) for at foretage de rigtige billedjusteringer og bestemme <strong>niveau for finish</strong> af billedet.</p>
<p>Som vi sagde, vil det være nødvendigt at afklare de fotos, der er beregnet til udskrivning og forbedring af farverne for at give dem en dybere og mere intens dimension, mens de korrigerer mulige defekter (mangel på lys, “røde øjne” -effekt, sletning af elementer osv.) og tilføjelse af mulige kunstneriske filtre.</p>
<p>De fleste linjefotedaktører tillader de vigtigste <strong>Grundlæggende indstillinger</strong> ::</p>
<ul>
<li>Lysstyrke og udstilling;</li>
<li>farvetemperatur (mørke toner og klare toner);</li>
<li>Kontraster;</li>
<li>mætning;</li>
<li>hvidbalance.</li>
</ul>
<p>Mere udviklet software tillader også større retouchering eller i det mindste mere præcis, såsom Photoshop, Gimp, Photofilter, Lightroom. Disse værktøjer giver adgang til histogrammet for at holde <strong>proportionelle indstillinger</strong>, samt et antal større filtre og funktioner. Ikke desto mindre er deres mestring meget mere kompliceret end onlineudgivere. Noget mere i -dybdegående viden er derfor nødvendig for korrekt at kontrollere indstillingerne korrekt.</p>
<p><em>Vi anbefaler disse andre sider:</em> </p>
<h2>Fotategning i professionel laboratoriekvalitet</h2>
<h2>Fotos udviklet på speciel Fujifilm Crystal Archive DPII eller trykt papir på Fineart Hahnemühle Paper</h2>
<p> <img src=”https://photoservice.cloud/languagesportal/images/0818196f-d742-4d85-9e37-7f2f24070e2a_panoramic.jpg” /></p>
<h2>High -end fotopapir af Fujifilm</h2>
<p>Takket være sine mange års erfaring inden for fotografisk behandling er SAAL Digital i stand til at give pålidelige fotoaftryk pålidelige kvaliteter. Selvfølgelig skal fotografisk papir også opfylde vores krav. Vi foretrækker professionelt papir af Fuji Crystal DP II af First Quality Fuji fra Fujicolor. Kombinationen af fotografisk behandling med høj kvalitet og First -Class Photographic Paper garanterer den pålidelige kvalitet af SAAL Digital.</p>
<h3>Farvegengivelse på det højeste niveau</h3>
<p>Soliditeten i farverne på dette fotopapir garanterer bæredygtige fotoprint med fotos med ekstremt høj billedstabilitet og rene hvide, der modstår gulfarvning. Det er perfekt til professionelle tryk, fås i mat, strålende og silkeagtige finish. Farverne er slående, rene og livlige og er ekstremt holdbare. En ICC -profil er også tilgængelig til finish.</p>
<h2>Feineart -udskrifter på Hahnemühle -papir</h2>
<p>Når det kommer til fine udskrifter, er papirkrav også høje. Derfor blev det besluttet at kalde det berømte tyske selskab Hahnemühle. Saal Digital Associates Hahnemühle Rag® og Fineart Baryta -foto med digital trykning af høj kvalitet, garanterer ekstraordinære klarhedsbilleder og imponerende detaljer i den beviste kvalitet af SAAL Digital.</p>
<h3>Fotodryk</h3>
<p>Fineart -udskrifter fås i forskellige formater. Du kan også vælge den ønskede orientering (portræt eller landskab). Derudover leverer vi separate ICC -profiler til alle fineart -finish.</p>